Nogle gange har jeg tænkt på, hvad det er, der gør, at man bliver sindssyg. Og hvordan overgangen er. Siger det bare pludselig klik, eller er det en langsommelig proces? Hvad skal der til, hvor går grænsen? Hvornår er man sindssyg? Det undrer mig. Det undrer mig virkelig. Kan jeg lyve mig selv sindssyg?
Hvis nu jeg gik ned i byen i bare tæer og begyndte at synge Lille Lise temmelig højt? Ville folk så tænke, at jeg var fuld, at jeg bare var glad, eller at jeg var sindssyg? Hvis jeg gjorde det hver dag, præcis klokken 13:40, i to uger, ville det så være mere sandsynligt, at de stemplede mig som værende mindre sindsforvirret? Når man er sindssyg, har man ikke rigtig noget at leve op til, ingen forpligtelser, har man? Men det er også en høj pris at betale.
Tror du, at det er muligt at lyve sig til sindssyge?
Det ved jeg virkelig ikke. Tænk, at du har den slags tanker.
SvarSletHaha, tja... ^^
SvarSletHaha, Anne! "Tænk, at du har den slags tanker!" lyder lidt, som om du stemplede Sidsel som sindssyg. :P
SvarSletJeg har selv tænkt over det længe, men sindssyge - ja, det er bare én af mange sindslidelser. Der findes psykopati (kalder man det sindssyg?), eller er det bare sindssyg som at være rablende gal/vanvittig? Og hvornår opstår sindssyge, hvis ikke man er født med det? Nogle former for sindssyge, der gør, at man bl.a. er udviklingshæmmet, kommer jo i en tidlig alder, så vidt jeg ved. Hmm.:)
Nemlig. Hvad er det, der gør forskellen, hvornår ændrer jeg mig, hvordan sker det? Jeg ville rigtig gerne inde ud af det... Men...
SvarSlet