Syv + fem = tolv

I anledning af mine tyske fætres besøg fra torsdag til søndag, er alt vores gamle legetøj blevet rodet frem. Jeg behøver vist ikke sige, at minderne væltede frem ved synet. Jeg kan huske dengang, det var mig, der morede mig sådan med det - nu sidder der to drenge på henholdsvis syv og fem og gør det samme. Jeg synes, at det er en underlig tanke, at det engang var mig. Nu kan jeg slet ikke finde glæden ved det længere, og det slår mig, hvor meget man forandrer sig på de få år.
 De er i hvert fald rigtig søde generelt, og det er svært at tænke på, hvordan de mon vil være om bare fem år.