Jeg er igang med en bog kaldet Frostbite - det er toeren i Vampire Academy-serien. Jeg er blevet ret glad for de bøger, selvom jeg ikke helt kan sætte fingeren på, hvad det er, der gør det. Det er ligesom med Percy Jackson; ingen af serierne er specielt originale eller noget, de er bare dragende.
I hvert fald kan jeg rigtig godt lide karaktererne. Personerne. Figurerne. Jeg kan rigtig godt lide hovedpersonen Rose og hendes bidske bemærkninger, hendes alvorlige lærer Dimitri, Christian som er kærester med hendes bedste veninde, jeg kan rigtig godt lide dem alle sammen, de er meget livagtige.
Minusset må være, at de onde i historien bare er onde, der er ikke så meget variation over dem, de er bare gennemgående onde fra yderst til inderst.
Men jeg kan ret godt lide den her serie, indtil videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar