For en måned siden rendte jeg rundt på en idrætshøjskole et sted i Brønderslev sammen med 44 andre skrivefikserede unge. For en måned siden baksede sommerfuglene stadig rundt i maven på mig, og jeg vidste ikke, hvad der ventede mig. For en måned siden var det i slutningen af juli, og jeg var ikke begyndt i skole endnu. Det føles som en evighed. Ikke en måned. Men kære Brønderslevfæller, jeg savner jer forfærdeligt meget. Jeg savner jer så meget, at det gør helt ondt (jeg vil ikke være en kliché). Tænk at det allerede er overstået - tænk at det har været overstået i en måned.
Vi vil ha' BRØNDERSLEV OM IGEN! D:
SvarSletAw...jeg regner med at alle årgangene har haft så ondt efter de to hjem..):
OG IGEN OG IGEN OG IGEN. :(
SvarSletAw, også jeg. Jeg forstår pludselig Therese en trilliard gange bedre.
/: - surt, hvis man kan sige det sådan. Ellers godt ... XD
SvarSlet- Anne.
Haha, meget!
SvarSletÅRH. Jeg savner virkelig også så meget, at det gør helt ondt i maven!
SvarSlet(hi - sjovt du har brugt min idé til bogtitlen som sætning)
Præcis! Årh...
SvarSlet(Hæ, jeg kunne ret godt lide den)