Klokken er halv et, mange. Klokken er så mange, at jeg glæder mig til at glide ind i drømmeland og drømme om gyngende, syngende elefanter i knaldrøde gummistøvler. Til at lade fantasien flyve og drømme om lyshårede lærere med krøller og gardiner, der er krøllede. Og alligevel - alligevel er jeg ikke træt. Jeg er på ingen måde i humør til at kunne sove - mine øjne er ikke engang halvvejs ved at lukke sig i. De stirrer ind i en skærm, en lysende skærm der langsomt fyldes af små, sorte bogstaver. Stirrer videre, forbi skærmen, og hen på en blåstribet pude, mit hoved om lidt vil synke dybt, dybt ned i. Så dybt, dybt ned at det når til drømmeland.
Godnat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar