søndag den 9. oktober 2011

Personlighed


Hvor meget kan man egentlig tillade sig at dele på sin blog? Det er noget, jeg tit studser over, når jeg sidder med en tanke eller en følelse og ikke ved, om jeg skal skrive om den eller ej. For jeg går ud fra, at man let kan komme til at blive for personlig, og det ønsker jeg bestemt ikke. Som princip vil jeg helst ikke dele noget, som jeg ikke ville bryde mig om, at samtlige af dem jeg kender ville få at se.

Men måske er de tanker, jeg overvejer at poste, ikke så farlige alligevel. For det er jo ikke fordi, de handler om andre, ville støde andre - det er jo ikke fordi, det på den måde ville være ledt at poste dem. Men de er måske den tand mere personlige og den tand tættere på mig, at jeg ikke er helt tryg ved dem. For eksempel mit seneste barometerbrev om forventninger som jeg fik en dårlig fornemmelse i maven af at høre, fordi jeg et eller andet sted ikke var helt tryg ved, hvordan folk ville reagere. Men der skete ingenting, ingen sagde noget til det, og det lettede egentlig lidt.
 Selvfølgelig har jeg ikke lyst til at skrive sådan hele tiden - det kan jo let blive for personligt - men der er måske nogle ting, jeg godt kunne tillade mig at poste. Det har bare altid mystificeret mig, hvor grænsen egentlig går. Hvad folk kan holde ud at læse om - hvad jeg kan holde ud at læse om - og hvad det egentlig indebærer at blogge. Handler det bare om, hvad ens mavefornemmelse siger, eller er der en eller anden uskreven regel?

4 kommentarer:

  1. Det indlæg blev da godt! :D er glad for at du ikke slettede det :D

    SvarSlet
  2. Aw, tak! :D Er glad for at du siger det!

    SvarSlet
  3. I lige måde. Det tænker jeg også tit over ...

    - ANNe.

    SvarSlet